
Levende samlingssted
Visionen med Kurhuset er at skabe et levende og inkluderende fællesskab i Roskilde med særligt fokus på sunde sociale rammer for vores børn og unge. Kurhuset bliver et fælles samlingssted for hele bydelen og for Roskilde, hvor man kan udfolde sig i sociale, kulturelle og kunstneriske aktiviteter.
Vi vil skabe meningsfulde fællesskaber med aktiviteter omkring børn og unges nutid og fremtid og samtidig bevare områdets unikke kvaliteter og bringe de historiske bygninger ind i fremtiden gennem respektfuld renovering. Ønsket er at endnu flere får glæde af den smukke natur tæt ved skov og fjord.
Kurhuset skal være et moderne samlingssted til glæde for nye beboere, for Roskilde og for besøgende. Vi vil udvikle området sammen med organisationer, fonde, NGO’er, erhvervsdrivende og forskningsenheder.
Bylivsskabende og publikumshenvendte funktioner sammensættes nøje med tanke på at udvikle Kurhuset til en dynamo for byliv og fællesskaber i Sankt Hans Vest. Man skal både kunne få en kop kaffe og være en del af et fællesskab.
I Kurhuset efterleves kommunens ønske om skabe Roskildes rekreative baghave og samtidig kan Liljeborg gøre en forskel for børn og unge og mødre og børns forhold.
Seneste nyt

Sønderport
Læs mere om projektet her